Hvad forventes af beboerne

TG II er en andelsboligforening, og det er anderledes end en ejerbolig på flere måder.

Vi er fælles om en række forskellige praktiske ting dels for at holde omkostningerne nede og dels fordi vi gerne vil dyrke fælleskabet og være en forening hvor holdningen er, at vi hjælper hinanden.

Når du er beboer i foreningen forventes du derfor at deltage i vores fælles aktiviteter, så meget du kan. Nogle kan jo være forhindret af fysiske årsager, men ellers er det vigtigste for os, at du ikke bare springer over.

Her kan du se nogle af de ting vi er fælles om:

  • Som udgangspunkt deltage i havedage 5 gange om året hvor vi holder ukrudt og fælles hække nede mv.
  • Deltage i græsslåning og snerydning på fællesområderne – der laves plan for den enkelte beboer.
  • Leve op til ”husordenen” og tage medansvar for at foreningen er velfungerende
  • Rengøring af fælleshuset èn gang årligt. Fælleshuset har vi sammen med TG1 og denne opgave udføres derfor sammen med TG I.
  • Sørge for at ens egen bolig ser præsentabel ud og efterlever vedligeholdelsesplanen.