Vi har et eftertragtet fælleshus til glæde for beboerne og deres bekendte. Her kan du se informationer om fælleshuset og vilkårene for leje/udlån.
Oprettelse af bruger til Fælleshus booking
Checkliste ved leje af Fælleshuset
| Periode | Beboer i TG1 og TG2 | For ikke beboere |
| Weekend Fredag kl. 8.00 til Søndag kl. 23.45 |
1.500 kr. | 2.500 kr. |
| Mandag til Torsdag Fra 8.00 til 23.45 |
1 døgn 150 kr. | 1 døgn 800 kr. |
Fremvisning og nøgle udlevering
Det er muligt at få fremvist fælleshuset hver mandag fra kl. 19.00 til 19.15 (undtagen helligdage). Samtidig er der i dette tidsrum også mulighed for at få udleveret nøgle.
Booking og betaling
Fælleshuset kan kun bookes via hjemmesiden. Ved ekstern udlejning er det den interne garant, der booker huset. Bookningen er først gældende efter indbetaling. Betaling foretages umiddelbart efter booking til konto nr. 2232 2551824260 med angivelse af booking nr. (angivet i e -mailen) samt navn, adresse og lejedato, ændring af lejedato kan ske op til 2 måneder før. Hvis der opstår behov for ændring derefter, kontaktes fælleshusudvalget (se mail på bookingsiden). Som udgangspunkt gives pengene ikke retur ved aflysning, men der er mulighed for at rykke udlejningen til en anden dag/weekend. I særligt akut opståede situationer kontakt udvalget, så finder vi en løsning. Er lejen ikke indbetalt 2 måneder før booket dato frafalder bookningen.
Parkering
Gæster i fælleshuset bedes så vidt muligt ikke bruge foreningernes parkerings pladser. Henvis jeres gæster til p – pladserne ved børnehaven (i weekender) eller Margrethehåbsvej.
Hvem kan leje Fælleshuset?
Alle beboere i Tjørnegaarden I og II over 18 år kan leje fælleshuset til eget brug. Familie, venner og bekendte kan leje huset til den høje pris. Dette kan kun ske gennem en beboer, dvs. at en andelshaver (garant) skal sige god for lejeren. Hvis garanten ikke selv deltager i arrangementet, skal man være hjemme på dagen. Booking foretages af garanten via bookingsystemet. https://3804.foreninglet.dk/memberportal/frontpage.
Beboere i Dueholm kan ligeledes leje huset til den høje pris.
Arrangementer for andelshaverne i TG1 og TG2, fælles eller hver for sig, er gratis. Booking sker via bookingsystemet https://3804.foreninglet.dk/memberportal/frontpage
Rengøring
Hvis du ikke selv vil stå for slutrengøring kan vi henvise til Jane’s rengøring (jjanepia@live.com, 40860297)






